Hvad bliver kontrolleret i butikker, restauranter og andre detailvirksomheder?
Hvad bliver kontrolleret hos grossister, på fabrikker og i andre engrosvirksomheder?
Hvad sker der, hvis en virksomhed ikke overholder reglerne?
Hvor tit bliver virksomhederne kontrolleret?
Er kontrollen uanmeldt?
Hvornår skal kontrolrapporten hænges op?
Hvad sker der, hvis kontrolrapporten ikke hænger som den skal?
Hvad er en tillægsside?
Reklamebeskyttet – hvad betyder det?
Hvad bliver kontrolleret i butikker, restauranter og andre detailvirksomheder?
På kontrolrapporten er der en række kontrolområder.
Ved hver kontrolbesøg bliver et af tre hygiejneområder, egenkontrollen og offentliggørelsen af resultaterne kontrolleret.
Det er forskelligt hvad der derudover bliver kontrolleret ved det enkelte besøg. Over tid bliver alle områder kontrolleret.
Her er nogle eksempler på, hvad der bliver kontrolleret i butikker og restauranter med salg tll forbrugerne:
Uddannelse i hygiejne: Ansatte skal være uddannet til at tilberede mad. Som minimum skal de kunne fremvise et certifikat på, at de har bestået et godkendt kursus i hygiejne.
Virksomhedens egenkontrol: Virksomheden skal selv overvåge, at fødevarernes holdbarhed er i orden ved modtagelse, at temperaturen, de opbevares ved, er kold nok og så videre. Gør den det godt nok?
Mærkning og information: Kan delikatessen oplyse om skinkesalatens ingredienser og holdbarhed m.m.? Hvis ikke skal der være mærkning på bakken.
Godkendelser m.v.: Må virksomheden overhovedet sælge de varer, den gør?
Særlige mærkningsordninger: Har virksomheden dokumentation for, at de indkøbte økologiske varer rent faktisk er økologiske? Er den obligatoriske mærkning af oksekød (som er indført i forbindelse med fund af kogalskab) korrekt?
Varestandarder: Er der et skilt med angivelse af størrelse og klasse ved løssalg af kartofler?
Tilsætningsstoffer m.v: Er der for meget nitrit i slagterens spegepølse?
Forureninger: Er der svampegifte i pistacienødderne?
Emballager m.v.: Afgiver keramikken for meget bly eller cadmium?
Tilbage til top
Hvad bliver kontrolleret hos grossister, på fabrikker og i andre engrosvirksomheder?
Her er nogle eksempler på, hvad der bliver kontrolleret:
Hygiejne: Hvordan bliver varerne opbevaret på lageret? Fødevarer må ikke kunne forurenes. Hvordan er rengøringen?
Uddannelse i hygiejne: Ansatte på pakkelinier skal som minimum have certifikat på, at de har bestået et godkendt kursus i hygiejne. Har de det?
Virksomhedens egenkontrol: Virksomhederne skal selv overvåge, at varerne er sikre, og at reglerne bliver fulgt. Gør den det godt nok? Der skal f.eks. være dokumentation på, at recepterne er fulgt, at ingredienserne lever op til reglerne, og at mærkningen bliver styret.
Mærkning og information: Er der nok rejer i rejesalaten?
Godkendelser m.v.: Er en ombygning godkendt at fødevareregionen?
Særlige mærkningsordninger: Har virksomheden dokumentation for, at de indkøbte økologiske varer rent faktisk er økologiske? Er den obligatoriske mærkning af oksekød (som er indført i forbindelse med fund af kogalskab) korrekt?
Varestandarder: Overholder vin, kakao og marmelade standarderne?
Tilsætningsstoffer m.v: Overholder de anvendte stoffer kravene til renhed?
Forureninger: Er der pesticider i grøntsagerne? Er der tungmetaller i mel?
Emballager m.v.: Har producenter af plast, træ og metal til fødevarer mærket dem med, at de er beregnet til fødevarer?
Tilbage til top
Hvad sker der, hvis en virksomhed ikke overholder reglerne?
Hvis en virksomhed ikke overholder reglerne, følger fødevareregionen op med den nødvendige sanktion.
Sanktionen kan være:
- indskærpelse af at reglerne skal overholdes (– en mindre glad smiley)
- påbud eller forbud (– smiley'en med den lige mund)
- bødeforlæg, politianmeldelse eller fratagelse af autorisation eller registrering (– den helt sure smiley). Accepterer virksomheden ikke et bødeforlæg, bliver overtrædelsen sendt til politiet, som indbringer virksomheden for domstolen.
Tilbage til top
Hvor tit bliver virksomhederne kontrolleret?
Det afhænger af hvor stor risikoen er for, at man kan blive syg af maden. Alle virksomheder er placeret i en branche.
Risikoen afgøres af hvilken branche virksomheden hører til. Her er nogle eksempler:
Høj risiko: Restauranter, institutionskøkkener, kantiner, diner transportable, slagtere og fiskehandlere. Får normalt kontol 2 gange om året.
Middel risiko: Bagere. Normalt 1 kontrol om året.
Lav risiko: Dagligvareforretninger, kiosker m.v. Normalt 1 kontrol hvert andet år.
Ultralav risiko: Apoteker, materialister, vinhandler. Kontrolleres når der er behov for det.
De ovenfor nævnte planlagte kontroller suppleres med en række kampagner, hvor udvalgte brancher og lignende kontrolleres for bestemte forhold.
Tilbage til top
Er kontrollen uanmeldt?
Kontrollen er normalt uanmeldt – dvs. den tilsynsførende kommer på virksomheden uden varsel.
I enkelte tilfælde kan et tilsyn være anmeldt i forvejen, hvis det f.eks. er vigtigt for den tilsynsførende at træffe ejeren af virksomheden. Det kan ske ved at der aftales dato og et tidspunkt med virksomheden.
Uanset om en kontrol er uanmeldt eller anmeldt, skal virksomheden være indstillet på at afsætte den nødvendige tid og ressourcer til at gennemgå virksomheden sammen med den tilsynsførende.
Tilbage til spørgsmålet
Hvornår skal kontrolrapporten hænges op?
Den skal hænges op, så snart virksomheden har modtaget den.
Tilbage til spørgsmålet
Hvad sker der, hvis kontrolrapporten ikke hænger som den skal?
Hvis rapporten ikke hænger synligt nok i virksomheden, vil virksomheden blive vejledt om at ændre dette.
Er der tale om en åbenlys omgåelse af reglerne – f.eks. hvis rapporten slet ikke hænger der, vil virksomheden typisk få en indskærpelse.
Det samme gælder hvis rapporterne, eller link til dem, ikke findes på virksomhedens hjemmeside.
Tilbage til spørgsmålet
Hvad er en tillægsside?
Undertiden skrives der en tillægsside til kontrolrapporten. Det er en slags huskeseddel for den tilsynsførende. Den bruges f.eks. til at notere hvad der skal huskes til næste kontrol. Eller til at notere at virksomheden har fået udleveret information eller lignende.
Tillægssiden kommer ikke på smiley-hjemmesiden og skal ikke hænges op i virksomheden. Men det vil stå på kontrolrapporten at der er udfyldt en tillægsside Forbrugeren har ret til at få vist tillægssiden på forlangende.
Tilbage til spørgsmålet
Reklamebeskyttet – hvad betyder det?
Virksomheder som ikke ønsker deres adresser videregivet til reklameformål kan få dette registreret i CVR-registret. Resultater af kontrollen med alle fødevarevirksomheder findes her på smiley-hjemmesiden. Når der efter nogle adresser står REKLAMEBESKYTTET er det fordi virksomheden ikke ønsker at modtage reklamer. Reglerne findes i § 19 i CVR-loven og uddybes på CVR-hjemmesiden.
Tilbage til spørgsmålet
Siden er sidst opdateret: 08-02-2010
Kontakt: smiley@fvst.dk