Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Teknisk status

19. august 2017

X

Du er her:

Ofte stillede spørgsmål

Her finder du svar på mange af de spørgsmål, du som forbruger måtte have.

Hvad betyder smiley'erne?
Der findes fire forskellige smiley’er, som sammenfatter resultatet af kontrollen.
 
Sm1cg.jpg
​Ingen anmærkninger
Sm2cg.jpg
​Indskærpelse
Sm3cg.jpg
​Påbud eller forbud
Sm4cg.jpg
​Bødeforlæg, politianmeldelse eller autorisation eller registrering frataget
 
 
EliteSm.jpg
​Ingen anmærkninger på de seneste fire kontrolrapporter og i de seneste 12 måneder. Elite-smiley er ikke en kontrol-smiley, men den viser, at virksomheden har været god til at følge reglene over tid.


Engros-virksomheder får ikke smiley'er, men de får elite-smiley efter samme kriterier som detail-virksomheder – dog undtaget 3.partscertificerede virksomheder, hvor der gælder andre regler.

Hvad bliver kontrolleret i butikker, restauranter og andre detailvirksomheder?
På kontrolrapporten er der en række kontrolområder.
 
Ved hver kontrol bliver et af tre hygiejneområder samt egenkontrollen og offentliggørelsen af resultaterne kontrolleret. Det er forskelligt, hvad der derudover bliver kontrolleret ved det enkelte besøg. Over tid bliver alle områder kontrolleret.
 
Her er nogle eksempler på, hvad der bliver kontrolleret i butikker og restauranter med salg til forbrugerne:
 
Hygiejne
Er køleskabet koldt nok? Er der gamle dejrester i røremaskinen? Er lokalerne i orden?
 
Virksomhedens egenkontrol
Virksomheden skal selv overvåge, at fødevarernes holdbarhed er i orden ved modtagelse, at temperaturen, de opbevares ved, er kold nok og så videre. Fødevarestyrelsen kontrollerer, at virksomhedens egenkontrol er i orden.
 
Mærkning og information
Kan delikatessen oplyse om skinkesalatens ingredienser og holdbarhed? Hvis ikke skal der være mærkning på bakken. Er der dansk mærkning på varerne?
 
Godkendelser m.v.
Må virksomheden overhovedet sælge de varer, den gør?
 
Særlige mærkningsordninger
Har virksomheden dokumentation for, at de indkøbte økologiske varer rent faktisk er økologiske? Er den obligatoriske mærkning af oksekød (som er indført i forbindelse med fund af kogalskab) korrekt?
 
Varestandarder
Er der et skilt med angivelse af størrelse og klasse ved løssalg af kartofler?
Er der angivet hvilke tilsætningsstoffer, der er anvendt i produkterne?
Er der for meget nitrit i slagterens spegepølse?
 
Forureninger
Er der svampegifte i pistacienødderne?
 
Emballager m.v.
Afgiver keramikken for meget bly eller cadmium?
Hvad bliver kontrolleret hos grossister, på fabrikker og i andre engrosvirksomheder?
Her er nogle eksempler på, hvad der bliver kontrolleret:

Hygiejne
Hvordan bliver varerne opbevaret på lageret? Fødevarer må ikke kunne forurenes. Hvordan er rengøringen?
 
Virksomhedens egenkontrol
Virksomhederne skal selv overvåge, at varerne er sikre, og at reglerne bliver fulgt. Gør den det godt nok? Der skal f.eks. være dokumentation på, at recepterne er fulgt, at ingredienserne lever op til reglerne, og at mærkningen er korrekt.
 
Mærkning og information
Er der holdbarhedsmærkning på produkterne?
 
Godkendelser m.v.
Er produktionslokalerne godkendt at Fødevarestyrelsen?
 
Særlige mærkningsordninger
Har virksomheden dokumentation for, at de indkøbte økologiske varer rent faktisk er økologiske? Er den obligatoriske mærkning af oksekød (som er indført i forbindelse med fund af kogalskab) korrekt?
 
Varestandarder
Overholder vin, kakao og marmelade standarderne?
 
Tilsætningsstoffer m.v.
Overholder de anvendte stoffer kravene til renhed?
 
Forureninger
Er der pesticider i grøntsagerne? Er der tungmetaller i melet?
 
Emballager m.v.
Har producenter af plast, træ og metal til fødevarer mærket dem med, at de er beregnet til fødevarer?
Hvad sker der, hvis en virksomhed ikke overholder reglerne?
Hvis en virksomhed ikke overholder reglerne, følger fødevarekontrollen op med den nødvendige sanktion.
 
Sanktionen kan være:
  • indskærpelse af at reglerne skal overholdes – der gives en mindre glad smiley
  • påbud eller forbud – der gives en smiley med en lige mund
  • bødeforlæg, politianmeldelse eller fratagelse af autorisation eller registrering – der gives en sur smiley. Accepterer virksomheden ikke et bødeforlæg, bliver overtrædelsen sendt til politiet, som indbringer virksomheden for domstolen.
Hvor tit bliver virksomhederne kontrolleret?
Det afhænger af, hvor stor risikoen er for, at man kan blive syg af maden.
 
Risikoen afgøres af, hvilken branche virksomheden hører til. Alle virksomheder er placeret i en branche.
 
Her er nogle eksempler:
 
Særlig høj risiko
Engrosvirksomheder med fremstilling af animalske fødevarer, fx slagterier. 
 
Høj risiko
Restauranter, institutionskøkkener, kantiner, diner transportable, detailslagtere og fiskehandlere. Får normalt kontrol 2 gange om året.
Engrosvirksomheder i denne risikogruppe, får normalt kontrol 3 gange om året.
 
Middel risiko
Bagere. Normalt 1 kontrol om året.
 
Lav risiko
Dagligvareforretninger, kiosker m.v. Normalt 1 kontrol hvert andet år.
 
Ultralav risiko
Apoteker, materialister, vinhandler. Kontrolleres når og hvis der er behov for det.
 
De ovenfor nævnte planlagte kontroller suppleres med en række kampagner, hvor udvalgte brancher og lignende kontrolleres for bestemte forhold.
Er kontrollen uanmeldt?
Kontrollen er normalt uanmeldt – dvs. den tilsynsførende kommer på kontrolbesøg hos virksomheden uden varsel.
 
I enkelte tilfælde kan et tilsyn være anmeldt i forvejen, hvis det fx er vigtigt for den tilsynsførende at træffe ejeren af virksomheden.
 
Uanset om en kontrol er uanmeldt eller anmeldt, skal virksomheden være indstillet på at afsætte den nødvendige tid og ressourcer til at gennemgå virksomheden sammen med den tilsynsførende.
Hvornår skal kontrolrapporten hænges op?
Den skal hænges op, så snart virksomheden har modtaget den.
Hvad sker der, hvis kontrolrapporten ikke hænger som den skal?
Hvis rapporten ikke hænger synligt nok i virksomheden, vil virksomheden blive vejledt om at ændre dette.
 
Er der tale om en åbenlys omgåelse af reglerne – fx hvis rapporten slet ikke hænger der, vil virksomheden typisk få en indskærpelse.
 
Det samme gælder hvis rapporterne, eller link til dem, ikke findes på virksomhedens hjemmeside.
Hvad er en tillægsside?
Undertiden skrives der en tillægsside til kontrolrapporten. Det er en slags huskeseddel for den tilsynsførende. Den bruges fx til at notere, hvad der skal huskes til næste kontrol. Eller til at notere, at virksomheden har fået udleveret information eller lignende.
 
Tillægssiden kommer ikke på findsmiley.dk og skal ikke hænges op i virksomheden. Men det vil stå på kontrolrapporten, at der er udfyldt en tillægsside, og som forbruger har du ret til at få vist tillægssiden, hvis du spørger efter den hos virksomheden.
Reklamebeskyttet – hvad betyder det?
Virksomheder som ikke ønsker deres adresser videregivet til reklameformål kan få dette registreret i CVR-registret.
 
Resultater af kontrollen med alle fødevarevirksomheder findes her på findsmiley.dk. Når der efter nogle adresser står REKLAMEBESKYTTET, er det fordi virksomheden ikke ønsker at modtage reklamer. Reglerne findes i § 19 i CVR-loven og uddybes på CVR-hjemmesiden.